Baunhøj Mølle i Grenå

Ferniserung fredag den 31.10.2014 kl. 17.00-18.30

Sidste udstillingsdag onsdag den 3. december 2014

Åbningstider: Fredag, lørdag, søndag 13:00 - 17:00

 

http://www.baunhoej-moelle.dk/kunstudstillinger/udstillinger-2014-2015/31-oktober-30-november-2014

 

http://www.baunhoej-moelle.dk/kunstudstillinger

 

Baunhøj Møllen skriver:

I 1984, 21 år gammel, kom Faranak Sohi til Danmark som flygtning fra Iran. Det skete på baggrund af den iranske revolution og shahens fald i 1979. I Danmark forfulgte Faranak kunstnerdrømmen, og nu kan publikum opleve et bredt udvalg af hendes tankevækkende værker på Odder Museum. Faranak Sohi arbejder konceptuelt og er altid rodfæstet i sin personlige fortælling. Hun finder ofte inspiration i persisk kultur og udfolder sig inden for en række forskellige kunstneriske genrer, der spænder fra maleri over collage og broderi til video, lyd, street art og installationskunst. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Faranak Sohi, Odder Kunstsamling og Afd. Odder Museum.

Personlige erfaringer bliver til kunst

Faranak Sohi tager i sin kunst et udgangspunkt i sine personlige oplevelser fra barndommens Iran, de svære år efter revolutionen og ikke mindst fra mødet med og integrationen i en meget anderledes dansk kultur. Værkerne er samtidskunst og repræsenterer altid en relevant samfundsrelateret fortælling, rodfæstet i Faranaks egen historie. Faranaks temaer sætter følelser og tanker i gang både i hende selv, men også i beskueren.

Faranaks udgangspunkt er dog ikke politisk, men hendes værker er heller ikke sofastykker, ligeså lidt som de er tænkt som provokationer for provokationens skyld. Tanken er, at værkerne er øjenåbnere for publikum, og Faranak er ikke bange for at starte en samfundsdebat om værkernes tema. I sit udtryk trækker hun på traditioner fra persisk kultur, men ofte omsat til et overraskende og originalt udtryk - som når hun broderer og besmykker danske supermarkedsreklamer med farvestrålende persiske pailletter, som en kommentar til en moderne forbrugerkultur. Modsætningerne, personlige oplevelser og følelser præger altid temaerne i Faranaks værker.

Installationer

I sine installationer forsøger Faranak Sohi at fokusere på de oplevelser og følelser, som hun selv har været i kontakt med i mødet med myndigheder, institutioner og mennesker gennem livet - især i den tid, hvor hun som ung var flygtning. Værker, der alle rent formelt fremstår i et stramt konceptuelt udtryk, fungerer som afsæt for formidlingen og udfoldelsen af Faranaks personlige historier. Installationernes erfaringsmæssige fokus skaber en stærk intimitet mellem kunstværket og beskueren, der åbner for identifikation og indlevelse. Installationerne, der ofte betjener sig af både lyd og billede, er på engang både minimalistiske i deres udtryk og samtidig i kraft af fortællingens intensitet og indre nødvendighed, voldsomt påtrængende. Installationernes fokus på afmagt, magt og magtøvelse er relevant og øjenåbnende og i den forstand selvfølgelig stærkt politiske. De giver publikum et intenst indblik i en anderledes verden, hvor tryghed og frihed ikke er selvfølgeligheder. På denne baggrund er det logisk, at Faranak Sohi også er optaget af de helt store eksistentielle spørgsmål, og at liv og død spiller en afgørende rolle i hendes værker.

Faranak Sohi er uddannet fra Aarhus Kunstakademi, og i 2013 tilføjede hun en master i kunst i det offentlige rum til sit cv. Hun har en voksende udstillingspraksis i Jylland såvel som i København, og hun har for nylig deltaget i en gruppeudstilling med OK18 i Salo, Finland. Faranak Sohi´s spændende værker er blevet bemærket og hædret, for eksempel modtog hun i 2010 Erik Hoffmeyers hæders- og rejselegat fra Danmarks Nationalbanks Fond, og hun har fået rosende ord i programmet Smagsdommerne.

 

Åbningstale:

Åbning af udstilling med kunstnerne Faranak Sohi og Birthe Reinau i Baunhøj Mølle den 31. oktober 2014

Tak for invitationen til at åbne udstillingen med kunstnerne Faranak Sohi og Birthe Reinau.

Jeg tænker for det meste på kunst som en fortælling i billeder eller form.
Og min første indskydelse ved mødet med et kunstværk er som regel:
Hvad er det kunstneren vil fortælle mig?
Hvad er det for en indsigt, følelse eller stemning, vedkommende vil skabe?

I vores verden med masser af information i overskrifter, action og flimrende billeder hen over skærmen, er det at dvæle ved fortællingen vigtig. Jeg tror, det er nødvendigt at være lidt stædig og insistere på, at vi skal bliver bedre til at forklare hinanden, hvad det er vi har gang i. At vi skal koble fortid og fremtid sammen ved at sætte ord og billeder på det, der sker lige nu.

Forleden hørte jeg i radio 24/7 en anmeldelse af 3. afsnit af Ole Bornedals serie 1864 og her var speakerens kommentar, at det var da langsomt og søvndyssende og hun efterlyste, at der snart kom krig på skærmen !!!

Hvis vi ikke forstår, at det er passionen, relationen, vanviddet, glæden og kærligheden, vi skal udforske for at blive klogere på livet, så bliver vi meget begrænsende og handlingslammede, når vi skal skabe fremtiden.

----------

Kunsten – fortællingen - har mange former og fortolkere.

På den ene side har vi Dan Parks provokationer, som han dårligt nok selv kan forklare, og som flere slet ikke vil kalde kunst. Noget værre bras, sagde Stine Bosse i radioudsendelse forleden uden dog at anfægte, at han måtte have mulighed for at udstille det. Men hun lagde også vægt på det ansvar, vi hver især har, for det vi formidler. Om det har forfatteren Peter Poulsen har tidligere har sagt:
”For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter min nabo” – og det var efter hans mening at drive ytringsfriheden for langt.

En anden kunstnerisk fortælling, vi har mødt for nylig er Olafur Eliassons installation: Riverbed – en flodseng bygget op i Kunstmuseet Louisiana.
Her kan vi mere håndgribeligt opleve naturen, vandre i den, føle den og som mennesker forholde os til den. Men vi bliver også udfordret på grænserne mellem ude og inde – på kultur og iscenesat natur.


Ind imellem findes der mange spændende udtryk og kunstformer, som er med til at gøre livet rigere.

---------------

Det gør den udstilling, vi åbner her i dag med Faranak Sohi og Birthe Reinau også.
Den giver os en masse fortællinger om menneskene både her og i fremmede lande og fortællinger om menneskenes samspil med deres omgivelser og kultur.

Jeg var så heldig, at være med til at hænge billederne op i går og har derfor haft lejlighed til lidt fordybelse.

Vi har her to kunstnere med to meget forskellige udgangspunkter.

Faranak Sohi der kom til Danmark fra Iran som 21 årig og har med sig en fortrolighed med islamisk kunst, varme og stærke farver. Hun har også på egen krop oplevet magt, afmagt, flugt og det at skulle integrere sig i en helt anden kultur.

Birthe Reinau har med opvækst i Danmark og omegnen omkring Århus oplevet kunst i mange afskygninger – alt er tilladt - ytringsfrihed og de kølige, neddæmpede farver. Hun har haft et stærkt behov for at rejse, for at komme ud og se eksotiske lande og møde andre folkeslag og lære dem at kende.

Derfor er det også spændende at se, at de to kunstnere har været tiltrukket af hinandens udgangspunkt. Forskelligheden er blevet til inspiration.
Faranaks billeder bliver efterhånden mere kølige og går over i pastel, mens Birthes billeder lyser af stærke farver og intensitet.
Men de vil begge fortælle historier om mennesker og det liv de lever og kommenterer på de udfordringer, det giver.

----------

Jeg vil ikke her sige mere om kunsten på væggene, for det kan Faranak og Birthe meget bedre selv fortælle jer om lige om lidt.
Jeg vil blot håbe, at I synes lige så godt om udstillingen, som jeg selv, og at I vil give jer tid til fordybelse i den spændende kunst.
Hermed vil jeg erklære udstillingen for åben og give ordet videre til de to kunstnere.

Birgit Skov Jensen