Her kan du læse om mine udstillinger og andre ting der berører mit liv som billedkunstner
* Urban skriver en flot omtale om mit værk, der kom med på Kunstnernes Efterårsudstilling
25-10-2008
...Der er bare nogle historier, som verden nødvendigvis må have fortalt igen og igen, uanset, egentlig, hvor mange gange en lignende er hørt før, ganske enkelt fordi verden ikke bliver anderledes før baggrunden for historierne er udryddet, hvilket igen ikke sker, før vi får øjnene op, lærer af dem og arbejder for at ændre forholdene.
Det er en af den slags historier iranskfødte, men herboende Faranak Sohi fortæller med fotokollagen 1979 på Kunstnernes Efterårsudstilling 2008 – og tusind tak for det; helt enkelt, kortfattet, smukt, sobert, men samtidig effektivt og rørende skriver hun gennem tre fotostater sin – og sin families – komplekse og lagdelte historie før, under og efter revolutionen i Iran i 1979; den direkte årsag til, at hun, hendes tre søskende og til sidst også hendes forældre kunne/måtte flygte ud af landet.
Den slags er altid tankevækkende, men aktualiteten er, synes jeg, slående....
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg