Hun flygtede alene gennem Europa for at komme væk fra præstestyret i hendes fødeland.

»Det er 26 år siden, jeg kom til Danmark. Alligevel fylder flugten og afskeden med Iran stadig meget i mit liv. Derfor valgte jeg at lave et billede af min flygtningehistorie, da jeg gik på Kunstakademiet. Her kan man se det falske pas, jeg brugte under flugten. Mit personnummerbevis i Danmark og mange andre ting, der har med min historie at gøre,« siger Faranak Sohi på et næsten fejlfrit dansk.

Hun har altid tegnet og malet og kommer ud af en familie med mange kreative mennesker. Blandt andet har hun en kendt fætter, der er skuespiller og bor i København.

»Jeg kendte ingenting til legater og bistandshjælp, da jeg kom til Danmark. Derfor tænkte jeg, at jeg hellere måtte få en uddannelse med gode jobmuligheder. Selv om jeg mest havde lyst til at uddanne mig til kunstner. Så jeg blev skolelærer og har arbejdet som lærer i mange år. Men i mit hjerte var det kunst, jeg brændte for,« siger Faranak Sohi, der i dag er underviser på Social- og Sundhedsskolen.

For fem år siden valgte hun at forfølge sin drøm og blev optaget på Århus Kunstakademi.

»Det var fantastisk. Jeg var 42 år, og det var som om, jeg endelig fandt min rette hylde. Samtidig fik jeg stor ros og anerkendelse. Efter to år sagde min underviser på billedlinjen, at han ikke kunne lære mig mere. Havde jeg været yngre, skulle jeg have søgt ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi, men de har desværre en aldersgrænse. I stedet udvidede jeg mit felt til lydinstallationer, som jeg arbejder meget med.«

Blandt andet har kunstneren lavet en lydinstallation, der på tre sprog udtrykker den aflytning, der fandt sted i hendes barndomshjem i Iran.

»Jeg fik idéen, da jeg så den tyske film »Das Leben der Anderen«, som også handler om aflytning af et lands borgere,« siger Faranak Sohi.

Studierejser til New York
Hun har netop modtaget et rejselegat fra Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat, som hun regner med at bruge på studierejser til New York.

»Jeg er meget glad for den respons og anerkendelse, jeg får for min kunst. Jeg arbejder fuld tid som underviser, men mit håb er, at kunsten kommer til at fylde mere og mere, så jeg kan trappe ned på mit fuldtidsjob. Desværre kan jeg ikke leve af mine billeder, selv om jeg bruger al min fritid på at male og lave installationer. Jeg plejer at sige, at jeg har to fuldtidsjobs,« siger Faranak Sohi og smiler.

2008 - mens hun stadig var under uddannelse på Kunstakademiet - blev det helt store gennembrudsår,

Faranak Sohi fik værker med på alle de fire, store censurede udstillinger. Det har skabt opmærksomhed omkring hendes navn.

Alligevel regner hun med, at der vil gå omkring ti år, før hun - hvis hun bliver ved med at udvikle sig - kan leve af at være kunstner.

Hun er ved at finde sit helt eget udtryk i malerier, som blander mellemøstlig udtryk med et nordisk eller vesteuropæisk.

»Udgangspunktet er pastelfarver og motiver af personer, ofte kvinder, som befinder sig i en særlig situation. Men mellemøstlig kunst har også stærke farver i sit udtryk, så jeg prøver at finde en balance, hvor værkerne fungerer. Jeg forsøger mig også med stof, metal og andre materialer i malerierne,« siger kunstneren.

Et af malerierne i hendes atelier forestiller en lille pige på en trappe.

»Det var en pige, jeg lærte at kende, da jeg arbejdede som underviser på et asylcenter. Hendes historie berørte mig dybt. Derfor sidder hun helt alene og forladt på en trappe i mit maleri. Alle mine værker tager udgangspunkt i personlige oplevelser. Det er fantastisk, når det lykkes at formidle den personlige oplevelse i et billede,« siger Faranak Sohi.