Omtalen af projektet Ind-vandrehistorier og andre fortællinger fra Gellerup.
Kreative stemmer fra Gellerup - af Anne Sophie ParsonsUDSTILLING: Boligområdet Gellerup i Århus går for at have et blakket ry. Negative holdninger og associationer har været med til at skabe et unuanceret billede af stedet. Kunsten er en måde, hvorpå disse opfattelser kan udfordres, eller endda undersøges på ny, hvilket er hvad gruppen KunstnerNetværk Gellerup har forsøgt med deres udstilling.”Ind-vandrer-historier og billedfortællinger fra Gellerup” på Århus Kunstakademi sætter fokus ikke kun på det daglige liv i Gellerup, men også spørgsmålet omkring nationalitet, samt hvad der sker i mødet mellem to forskellige kulturelle samfund.Kunstnersammenslutningen KunstnerNetværk Gellerup består af Elina Cullen, David Ramírez Gómez, Hasan Gungor, Anne Katrine Graah Rasmussen, Anett Sällsäter og Faranak Sohi. Hver især har de valgt at udtrykke sig i form af enten lyd, video eller grafiske installationer, og alle fokuserer på forskellige aspekter af hverdagslivet i det famøse boligområde. Gellerup fungerer som det samlende punkt for kunstnere – og fortolkes ved hjælp af få og opfindsomme midler.
At vandre ind i det udenlandske
I et beskedent udstillingslokale i Århus Kunstakademis bygning har kunstnerne fået plads til at udstille deres små værker.To stole placeret foran et plasma TV udgør materialerne til det første værk. ”Untold Stories” af Anett Sällsäter består af en lyd- og videoinstallation med foto slideshows og oplæst tekst fra kunstnerens egen bog, Braband 8220 – en ung kvindes fortælling (2011). I to videoer berettes der om observationer fra Aarhus-området. TV’et, der er placeret ovenpå et rødt tørklæde med guldudsmykning, og med en potteplante ved siden af, sætter en hjemlig ramme for oplevelsen af videoerne.Videoinstallationerne opsummerer mødet mellem forskellige kulturelle baggrunde i foto slideshows. Fortællerstemmen beretter om hvorledes etnisk oprindelse ignores og overskrides i børns fodboldkampe i Gellerupparken, hvor der leges på tværs af nationaliteter. I den anden video gives jeg-fortællerens øjenvidenberetning om en oplevelse af et arrangeret somalisk bryllup hun er blevet inviteret til. Hvor hun tolker den kommende brud som værende ked af det, mener hendes somaliske veninde dog at bruden blot er genert af natur. To forskellige kulturelle opfattelser af tradition præsenteres og mødes i løbet af få minutter.
Hasan Gungors værk er en visuel fortolkning af Anett Sällsäters ophængte tekst ”Bænken”. På de fire ark papir beretter en bedstemor om sine oplevelser af at have set landet ændre sig igennem tiden. Gellerup udgør stedet hvor en refleksion over den forgangne tid kan foretages:”Det er ’de moderne tider’ – moderne land sagde min søn om Gellerup, dengang hvor jeg kaldte det ’en drømmers kvarter’. Idag er der kun mig og min bænk tilbage fra dengang.” (Sällsät)I form af en stor farverig illustration i plakatstørrelse viser Gungor den gamle kvinde på sin bænk. Det tegnede omrids af pyramider, kameler og en eksotisk ørken ved siden af den ældre kvinde udgør fortiden og er en visuel modsætning til det danske miljø hun befinder sig i. Lige så vedvarende og bastant som bedstemoren er, er bænken også et element der vil bestå.Den travle gravko og papfigur på flugt
Til højre fra Sällsäters TV er David Ramírez Gómez’ ”Limbo” at finde. I en bred håndvask fyldt med vand flyder en enlig papfigur med sin rejsetaske rundt i en mini-gummibåd. Fra en overhængende projektor kastes der lys i skiftende farver ned, der får vandet til at fremstå som værende i gyngende bevægelse. Titlen ”Limbo” peger på de fremhævede modsætninger: den tegnede mand befinder sig i en tilstand hvor han er fanget mellem en fiktiv himmel og hav, men også mellem landegrænser og nationaliteter i sin flugt.
Anne Katrine Graah Rasmussens projekt derimod er et blik på besjælingens kraft. I små videoinstallationer med titlen ”Den lille Gravko og Co.” vises brudstykker af den fysiske ændring af Gellerups boligblokke igennem bygningsarbejdet. Filmet fra Gellerup Museum på 6. sal gives der et udsyn over byggepladsen, hvor den travle gule gravko ikke fungerer som maskine, men tværtimod som et væsen med personlighed.
Faranak Sohi byder på lydoptagelser, der giver et intimt blik ind bag hjemmets fire vægge. Samtaler optaget i Gellerup indgår i hverdagens snak. Mænd, kvinder og børns stemmer flettes sammen i et auditorisk virvar, og udgør et lydtapet til de andre værker.
I Kunstakademiets gård hænger Elina Cullens grafiske sort-hvid illustrationer på en lang tørresno. Trykt på ni store stofstykker afbildes alt fra en krop med en kniv i ryggen til en baby i en kæmpe flaske . Billedernes betydning er mere tvetydige end ligetil, og kan derfor aflæses enten individuelt eller i form af et samlet hele.
Gruppeudstillingen kan ses frem til d. 7 marts på Århus Kunstakademi, Vestergade 29.Der kan læses om kunstnergruppen og selve udstillingen på Århus Kunstakademis egen hjemmeside under ’Seneste Nyt’ her.
