|
|
|
|
|
|
Et liv i et kunstværk
Læs i Horsens folkeblad om mit værk "1979" , der blev antaget på KE 2008.
Tørklædet tog mine drømme, fortæller billedkunstner fra Iran
Af Rasmus Blicher
ODDER - Da præstestyret overtog magten i Iran i 1979, forsvandt Faranak Sohis drømme om et frit og lykkeligt liv. Hun flygtede til Danmark og bruger nu livshistorien i sin kunst, der er politisk, provokerende og personlig.
Billedkunstner Faranak Sohi er så vant til duften af krydderier fra køkkenet i sin lejlighed, at hun slet ikke ænser den. Det er en rar lejlighed med et stort blomstrende træ på gulvet og bløde sofaer. Men væggene er tomme. - Jeg laver ikke pyntekunst til at hænge på væggen.
Min kunst har en fortælling. Den er personlig, provokerende og ofte politisk. Det hænger man ikke lige op i ens hjem, siger Faranak Sohi. Hun hænger til gengæld sin kunst op flere andre steder. Værkstedet er i Viby og i denne måned fik hun en af de prestigefyldte pladser ved KunsternesEfterårsudstilling i København. En udstilling for talenter på vej frem, hvor hun var blandt de udvalgte 30 af 600 kunstnere. Senere fik hun også ros i DR2-programmet “Smagsdommerne”. - Jeg bruger mig selv og mit liv i kunsten. Det er hårdt, men nødvendigt. Kunsten skal ville noget og fortælle noget, og det bliver bedst, hvis der er en mening bag et kunstværk, siger Faranak Sohi.
Drøm forsvandt Med det seneste værk ,der har fået titlen fra året for den iranske revolution, 1979, er der to fotografier af Faranak Sohi, der illustrerer, hvordan hendes liv blev forandret på få år. På det ene billede har hun langt, mørkt hår og er fyldt med drømme, forventninger og livsglæde. Det er fra den dag, hun blev færdig med 9.klasse i 1978. Da hun fire år senere tog studentereksamen er smilet, håret og drømmene gemtbag et tørklæde og præstestyrets muslimske love. - Det var min drøm, der forsvandt med den iranske revolution. Tørklædet tog min drøm, siger hun. - Da jeg blev færdig med 9. klasse gik drenge og piger på samme skole, vi gik på stranden i bikini, og vi var frie. Efter revolutionen væltede det hele. Vi blev arresteret på stedet, hvis vi ikke gik med tørklæde, og drenge og piger blev adskilt, fortæller hun. I kunstværket har Faranak Sohi også fået sin far og mor, der som resten af familien bor i Danmark, til at skrive, hvordan de oplevede revolutionen. Her fortæller moderen, at fordi hun tilhørte en anden religion end islam, fik familien store problemer med præstestyret. Hun måtte skifte arbejdsplads flere gange og frygtede at blive henrettet. Familiens søn måtte flygte for ikke at blive sendt i en krig, han ikke troede på, mens Faranak fik problemer, da lederen af den børnehave, hun arbejdede i, fik kendskab til familiens religion. På det tidspunkt besluttede hendes forældre at sende hende ud af landet med et falsk pas.
Nyt liv i Danmark
Faranak Sohi kom til Danmark i 1984, og her mødte hun en livsstil, der
ikke var så anderledes fra den, hun kendte i Iran før
revolutionen. - Folk var flinke, og vi blev behandlet godt. Jeg fik asyl efter nogle få måneder, siger hun. Faranak Sohi fandt en dansk kæreste og flyttede til Odder med ham. I dag er de flyttet fra hinanden igen, og hun bor i en lejligheden på Randlevvej og har en datter, der går i gymnasiet. Faranak Sohi har arbejdet i mange år som folkeskolelærer
i Århus og i Hundslund, men nu studerer hun på Kunstakademiet i Århus, og hun håber, at kunne slå igennem som kunster. - Der er mange, der har
set min værker på udstillingen i København, og jeg har fået en del henvendelser, så jeg håber, at det bliver noget, jeg kan leve af på sigt. Måske med et deltidsjob ved siden af, siger hun. Ikke kun for hendes
egen skyld, men også for samfundets. - Jeg vil gerne bruge min egen historie til at skabe debat om, hvordan vi behandler flygtninge i dag.
Jeg fik asyl efter kort tid. I dag kan der gå flere år. Vi skal ikke lukke alle ind, men vi skal bare huske, at mange af disse mennesker er flygtet fra noget forfærdeligt. Man flygter ikke bare for sjov.
Faranak Sohi udstiller
“1979” samt malerier og en lydinstallation på :
Århus Kunstakademi, Vestergade 29, Århus C,
med en ferniseringpå tirsdag fra kl 15 til 18.
Se avisartiklen HER
Med det seneste værk, der har fået titlen fra året for den iranske revolution, 1979, er der to fotografier af Faranak Sohi, der illustrerer, hvordan hendes liv blev forandret på få år. På det ene billede har hun langt, mørkt hår og er fyldt med drømme, forventninger og livsglæde. Det er fra den dag, hun blev færdig med 9.klasse i 1978. Da hun fire år senere tog studentereksamen er smilet, håret og drømmene
gemt bag et tørklæde og præstestyrets muslimske love. - Det var min drøm, der forsvandt med den iranske revolution. Tørklædet tog min drøm, siger hun. - Da jeg blev færdig med 9. klasse gik drenge og piger på samme skole, vi gik på stranden i bikini, og vi var frie. Efter revolutionen væltede det hele. Vi blev arresteret på stedet, hvis vi ikke gik med tørklæde, og drenge og piger blev adskilt, fortæller hun. I kunstværket har Faranak Sohi også fået sin far og mor, der som resten af
familien bor i Danmark, til at skrive, hvordan de oplevede revolutionen.
Her fortæller moderen, at fordi hun tilhørte en anden religion end islam, fik familien store problemer med præstestyret. Hun måtte skifte arbejdsplads flere gange og frygtede at blive henrettet. Familiens søn måtte flygte for ikke at blive sendt i en krig, han ikke troede på, mens Faranak fik problemer, da lederen af den børnehave, hun arbejdede i, fik kendskab til familiens religion. På det tidspunkt besluttede hendes forældre at sende hende ud af landet med et falsk pas.
|
|
|
|
|
|
|
|