Der er bare nogle historier, som verden nødvendigvis må have fortalt igen og igen, uanset, egentlig, hvor mange gange en lignende er hørt før, ganske enkelt fordi verden ikke bliver anderledes før baggrunden for historierne er udryddet, hvilket igen ikke sker, før vi får øjnene op, lærer af dem og arbejder for at ændre forholdene.

Det er en af den slags historier iranskfødte, men herboende Faranak Sohi fortæller med fotokollagen 1979 på Kunstnernes Efterårsudstilling 2008 – og tusind tak for det; helt enkelt, kortfattet, smukt, sobert, men samtidig effektivt og rørende skriver hun gennem tre fotostater sin – og sin families – komplekse og lagdelte historie før, under og efter revolutionen i Iran i 1979; den direkte årsag til, at hun, hendes tre søskende og til sidst også hendes forældre kunne/måtte flygte ud af landet. Den slags er altid tankevækkende, men aktualiteten er, synes jeg, slående.Det er lidt den samme historie, og så alligevel en helt anden, som Biba Alexandra Smidth-Fibiger fortæller samme sted med installationen Mr. Romand/Sortering, en fysisk interaktiv skulptur, der giver beskueren masser af mulighed for fordybelse … og ryster vel også en i ens grundvold undervejs, efterhånden som hele alvoren går op for én. Disse to værker er alene entrébilletten [latterlige tredive kroner] til udstillingen værd; i tilgift får man yderligere et antal historier, som jeg ikke skal røbe hér, men opfordre til at man erfarer ved selvsyn.

M!

Se artiklen HER 

Posted in Fanarak Sohi, KE, Kunstnernes Efterårsudstilling, Unægtelig uhørt